Få dybdegående terapi til en favorabel pris

Vores studerende tager godt imod dig

Måske står du og har brug for hjælp til nogle personlige problemer, men er studerende eller på overførselsindkomst og har ikke råd til at gå til psykolog. Det kan også være at du er skeptisk overfor at bruge for mange penge på samtaleterapi, fordi du ikke ved om det er hjælpsomt for dig eller om du kan finde den rette behandler til dit problem. Du har egentlig et ønske om hjælp men ender med at give op, fordi det er svært at finde den rette hjælp, eller simpelt hen fordi det er for dyrt. Det kan føles som at begive sig ud i en jungle, når du skal vælge den rette behandler, den rette metode, den rette pris, en terapeut tæt på din bopæl, vælge mellem en kvinde, en mand eller en parterapeut.

Derfor tilbyder vi nu i Emotion Center kvalificeret samtaleterapi til den reducerede pris 500kr pr session hos vores studerende, som er på sidste del af deres uddannelse til psykolog, og som løbende er under tæt supervision af alle centrets erfarne terapeuter.

 

Gode grunde til at søge terapi hos vores studerende

At booke en første tid kan være en lettelse og give håbNår du handler på dit behov om at søge hjælp, har du allerede taget det første skridt. Du anerkender dit behov og det er faktisk en omsorgsfuld handling over for dig selv. Når du tager det første skridt i tillid til processen, er det ofte en stor lettelse i sig selv. Vores studerende vil lytte, forstå og sætte sig ind i din sårbarhed og du vil kunne sætte ord på dine udfordringer i et trygt og omsorgsfuldt rum. Du kan se frem til at kunne dele dine problemer med en professionel, der udelukkende er interesseret i at forstå dig og hvad der plager dig, en der er der for din skyld og ikke omvendt.

 

Motivation og engagement er blandt de vigtigste faktorer i en succesfuld terapiDe problemer du har nu og her kan vokse sig større og påvirke dig fremover  i andre sammenhænge, hvis du ikke får styr på dem. Så hvorfor ikke tage fat og se hvad du kan opnå nu og her, når motivationen er online. Ligesom du må være motiveret og udvise et engagement i din egen proces, har vores studerende en stor motivation for at være til stede med dig i en samtale. De er snart færdige på psykologi-studiet og har den nyeste viden inden for feltet. De lægger et meget stort engagement i deres arbejde og bliver løbende superviseret af centrets erfarne terapeuter.

 

Hos vores studerende får du meget for pengene: Hos vores studerende får du den fulde tid og samtidig hele vores stab af erfarne terapeuter på sidelinjen, som løbende superviserer din terapeut.  Dette er særligt ved Emotion Center, fordi vi brænder for at vores studerende skal udvikle sig og få så megen læring og erfaring med sig, som muligt.

Hvad kan jeg forvente

Du kan forvente at blive mødt, hørt og forstået i det som er svært for dig. Samtidig vil du blive udfordret og holdt i et fokus, som er gavnligt for dig. Du kan forvente et rum med plads til alle dine følelser og hjælp til at forstå dig selv og hvad der rører sig i dig. Vi arbejder alle ud fra en terapeutisk metode der hedder Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP), der er en følelsesfokuseret metode. Vi er aktive terapeuter, der ikke bare lytter, men intervenerer, kommer med feedback, spørgsmål og udfordringer. Du vil få hjælp til at komme ind til kernen af dine udfordringer, så vi kan løse dem sammen.

Er du klar til at komme i gang ?

Har du overvejet at gå i terapi og søger du hjælp til reduceret pris, er der nu mulighed for at booke en tid hos en studerende i vores psykologhus.  

Du kan allerede nu skrive dig op til en første samtale hos en af vores studerende her. Vi er åbne for nye henvendelser og vil kontakte dig, når der kommer en ledig tid, i den nærmeste fremtid. 

Har du spørgsmål ?

I Emotion Center bestræber vi os på at give dig den bedste behandling, lige fra den første kontakt til slutningen af dit terapiforløb. Du er altid velkommen til at skrive og høre nærmere og stille alle de spørgsmål, du ønsker. Vi ved at du er ude i en jungle af behandlere og at du kan have brug for vejledning og hjælp, så du kan tage det rigtige valg for dig og din terapi.

Slip af med din angst med dynamisk korttidsterapi

Måske kender du følelsen af overvældende bekymring, uro, diffuse angstfølelser eller har oplevet deciderede panikanfald? Eller måske har du oplevet fobier overfor åbne pladser, at være sammen med mange mennesker, at møde store hunde eller edderkopper? Ubehaget bliver ofte tydeligt gennem dine kropslige reaktioner. Gennem bevidst, terapeutisk arbejde med fokus på kroppens reaktioner og de bagvedliggende følelser, kan du få bugt med angsten og få livsglæden tilbage.

I min praksis møder jeg mange klienter, der enten bevidst eller ubevidst kæmper med overvældende bekymring, uro, ængstelse eller decideret angst. Alle mennesker oplever ind i mellem angst, og angst er således også den mest udbredte psykiske lidelse i Danmark; op til 29 % vil få en angstlidelse på et tidspunkt i livet (kilde: psykiatrifonden). Angst kan vare fra kort tid til flere år, og kan desuden variere i styrke fra en mild uro eller utilpashed til voldsomme panikanfald over en længere periode. Angsten kan blive invaliderende for den enkeltes relationer, liv og arbejde. Der findes mange former for angst. De mest almindelige er generaliseret angst, panikangst og socialfobi, fobier, posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og OCD (tvangstanker og -handlinger). Det er ikke ualmindeligt at have flere typer af angst på samme tid.

Ubevidste følelser udtrykkes i kroppen

Jeg arbejder ud fra den dynamiske, evidensbaserede og korttidsterapeutiske metode: Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP). Angst er, ifølge ISTDP, ikke noget man kan løbe fra eller slippe af med ved at ignorere den eller kognitivt træne sig selv i at tænke anderledes omkring den. Den psykodynamiske teori definerer angst som et signal på psykisk fare, hvilket udløser et naturligt forsvarsværk bl.a. i kroppens muskulatur og indre organer – der dog ikke fjerner genstanden for angsten, men med al magt forsøger at holde den nede.
Men kroppens forsvarsværker kan selvsagt ikke fjerne angsten. I ISTDP arbejder vi ud fra den præmis, at det er ubevidste farer, i form af konfliktfulde følelser, der skaber angsten. Klienten er ikke altid bevidst om forbindelsen mellem de fysiske tegn på angst og de psykiske, bagvedliggende årsager. Derfor er det min rolle at bevidstgøre og hjælpe mine klienter med at se angsten i øjnene for at lære at regulere den og finde det der udløser angsten. Ubearbejdede traumer såsom svigt, overgreb, tab, sygdom m.m. kan senere i livet skabe symptomer på angst. Ved tidlige svigt fra f.eks. en mor eller far kan man senere i livet opleve flere forskellige konfliktfyldte følelser på en gang: psykisk smerte, sorg over tabet af den gode relation, raseri mod moren eller faren og skyld over raseriet mod denne forælder, som jo er en primær person i ens liv, og som man samtidig holder af.

Et eksempel fra praksis

En voksen mand gemmer på en knugende vrede på sin mor. Moren har været nærværende og kærlig overfor søsteren, men igennem barndommen alt for voldsom og urimelig mod ham selv. Drengen udviklede en knugende vrede imod moderen, som skældte ham voldsomt ud, samtidig med at hun forgudede datteren, og gav hende al den kærlighed han selv længtes efter. Gennem sin opvækst har drengen hungret efter moderens opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed, og er stadig påvirket af disse stærke følelser fra barndommen. Han har stadig brug for at have et billede af hende som en god og kærlig mor, og han søger stadig hendes anerkendelse og kærlighed. Manden undertrykker vreden for ikke at miste sin spinkle og håbefulde relation til moderen, og oplever i stedet angst, når vreden bliver vakt; vreden truer den trygge relation, som han har behov for, og vreden er i konflikt med de positive følelser for moderen. Der er ofte stor frustration forbundet ved sådanne konfliktfyldte følelser, samt sorg og smerte over den tabte relation.
Angst kan her blive et tegn eller et signal på en psykisk faresituation, der får sønnen til ubevidst at gøre brug af sine forsvarsmekanismer for at undgå den følelsesmæssige indre konflikt. Ofte søger mennesker at skabe et tilfredsstillende kompromis, eller man forsøger at forhindre den ubærlige konflikt i at manifestere sig i bevidstheden. Et tilfredsstillende kompromis eller forsvar mod ubehaget i kroppen kunne være at vende vreden indad, dulme ubehaget (overspisning, alkohol, stoffer, sex, fantasier m.m.) eller at blive irrationelt angst overfor andre ting, der intet har at gøre med relationen (tændte stearinlys, ovnen, låsen, bakterier, oversvømmelser, farlige sygdomme, andre mennesker m.m.).

Kropslige tegn fortæller om graden af angst

Hvordan ser jeg så kroppens forsvarsværker i terapien? Når en klient sidder overfor mig, lægger jeg mærke til de kropslige tegn, der fungerer som enten subtile eller tydelige indikatorer på i hvor høj grad han eller hun er plaget af angst. Dette bestemmer så hvordan jeg behandler min kient. Når de angstfyldte følelser udtrykkes, observerer jeg tegnene, og spørger også ind til hvor i kroppen der mærkes et ubehag. Spændinger i f.eks. arme, ben eller skuldre er således ifølge ISTDP et tegn på, at man har en god angsttolerance, og at man gør brug af ubevidste forsvarsmekanismer for at beskytte sig selv, og forhindre de uønskede følelser i at få frit løb. Så længe angsten ikke er for høj kan jeg således invitere klienten til at se nærmere på de følelser der vækker angsten, og udfordre forsvar og modstand mod at få adgang til disse følelser.
Hvis en klient viser angstsymptomer i fx mave, tarme eller det viser sig ved udvidede blodkar (stærk rødmen, hjertebanken, sved), er klientens angstniveau forhøjet. Her vil jeg vente med at undersøge problemet, og i stedet gøre min klient opmærksom på sine fysiske symptomer. I ISTDP regulerer terapeuten angsten ved at vise klienten hvordan konfliktfyldte følelser skaber angst og de symptomer, som klienten mærker i sin krop lige nu og her. Det er via denne kausalitetsforståelse, at klienten får mulighed for at forstå og adskille hvad der er angst, følelse eller forsvar, og kan begynde at se muligheder for at gøre noget ved dem. Jeg kan hjælpe klienten med at forstå hvad der sker i et konkret eksempel som fx dette:

”Du siger, du er urolig i maven. Det ser også ud til, at din puls er forhøjet. Du udtrykte vrede følelser overfor din mor, og så mærker du uro i maven. Det er angst. Er du opmærksom på det? Så når du bliver vred på din mor, bliver du straks ængstelig. Det er din angst, der forårsager det ubehag i maven du mærker lige nu, og de mavepiner du fortæller at du har når du er sammen med din mor.”

Klienten må ’ned i kroppen’ og mærke hvad der sker. Denne kropsopmærksomhed er indgangen til at kunne se og anerkende de følelser, der ligger til grund for ubehaget. Det er denne bevidsthed der skal til, for at man kan begynde at handle anderledes og hjælpe sig selv ud af det ubehag og den angst, der dominerer i livet.

Se angsten i øjnene sammen med terapeuten

Det kan føles angstprovokerende at komme i kontakt med sine konfliktfyldte følelser bag de kropslige reaktioner. Det er derfor min opgave at hjælpe klienten med at se og give slip på sine forsvar, så han kan se angsten i øjnene og acceptere alle sine følelser. Dette vil oftest blive mødt af mange forskelligartede forsvar eller angst, og dermed de problemer og symptomer, som klienten kæmper med. Det er min opgave at identificere forsvarsmekanismerne og klientens angsttolerance, og gøre ham opmærksom på hvordan han ubevidst forsøger at undgå sine følelser. Mit arbejde er at fastholde fokus på følelserne, samtidig med at jeg hjælper klienten med at undersøge hvad der konkret vækker følelserne – angst eller forsvar.

Slip fri af din angst

Angst og kraftige forsvarsværker er ikke noget man skal lide af hele sit liv. Når de underliggende følelser bliver bearbejdet i terapien, forsvinder angsten, og der opstår i stedet en følelsesmæssig afklaring omkring relationstraumet og de nære relationer. Jeg ser i terapien, at klienten oplever en befrielse der gør, at han eller hun kan begynde at leve sit liv igen, uden længere at være fanget af den snærende og livsbegrænsende angst. Det er en frisættelse, der kan mærkes.

Blev du nysgerrig?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis artiklen har vakt din nysgerrighed, og hvis du kæmper med problematikker, der tærer på din livsglæde, så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale i telefonen. Jeg arbejder med alle psykologiske problematikker, og arbejder altid i dybden med de mennesker, der henvender sig.

Vejen ud af ensomhed går gennem handling

Ensomhed tærer på livslysten og rammer ekstra hårdt i julen. Men der er en vej ud af isolationen for dem, der genfinder troen på forandring og selv begynder at handle anderledes.

I min praksis møder jeg en del klienter, der føler sig ramt af ensomhed. En af de største årsager er, at de tidligere er blevet afvist, forladt eller på anden måde har brændt fingrene i sociale fællesskaber. Det kan være pludselige brud med familie, en partner eller venskaber, eller det kan være, at de sociale relationer bare er gledet ud. Nogle har mistet det menneske, de var tættest på, og har herefter trukket sig væk og ind i sig selv. Tab af eller svigt i vigtige relationer gør de fleste meget mere forsigtige, når de igen skal ud og forsøge at skabe nye bånd. Nogle opgiver af frygt; det kan virke meget nemmere at undlade at indgå i relationer med andre, end at risikere at blive såret igen.  Nogle har også opbygget en fejlagtig forståelse af sig selv som forkert, uinteressant eller decideret ligegyldig.

 

I julen rammer ensomheden ekstra hårdt. Julen er for de fleste en fejring af familiebånd, kærlighed og samhørighed – og hvis man ikke har disse elementer i sit liv, kan julen opleves som en hård og ubønhørlig konfrontation af ens egen mangel derpå. Kulden og mørket om vinteren gør samtidig, at følelsen af isolation øges. Man kan ikke sidde på sin altan eller en bænk og lade verden glide forbi og føle, at man er en del af noget større. Vi kan ikke lige stoppe op og falde i snak med bageren, eller en vi møder på fortovet, når alle bare haster forbi i kulden.

 

Årsagerne til ensomhed er forskellige, men fælles for mine klienter er, at de allerede har erkendt et vigtigt faktum, når de kommer til mig: at de anerkender at de har et problem, og at de tager ansvar for deres livssituation ved at handle derpå og søge om hjælp. De kommer til mig, fordi de søger strategier til at få mere ud af livet. De mærker, at de er mere værd, og de ønsker at leve et mere indholdsrigt liv med mere glæde og fællesskab. Dette vender jeg tilbage til.

Et smertefuldt tabu

Det er tungt og smertefuldt at være ensom. En overvældende følelse af at være helt alene og glemt af omverden kan til sidst dominere hverdagen. Det leder meget ofte til en oplevelse af forkerthed og mindreværd. Ensomhed er derudover også tabubelagt: rationalet er, at der jo må være noget helt galt med én, hvis man er ensom? Derfor står den gamle mand på hjørnet af en vej, og vinker over krydset til nogen, der ikke er der – for igen lidt senere at vinke diffust ud i det blå lidt nede ad en sidevej. Han ønsker, at andre skal tænke om ham, at ”der går en mand, der er lokalkendt, og som har mange venner i området. Mange, der føler sig ensomme gemmer sig derfor også mere og mere væk, så folk ikke opdager deres ensomhed. Jeg møder flere unge, der finder på historier om, at de har gang i alt muligt som de reelt ikke har; det kan være en ung mand der siger, at han skal noget andet den weekend hvor studiegruppen holder et arrangement, og derfor ikke kan komme. I virkeligheden vil han måske ikke udstille sin sårbarhed, og er bange for at komme ud og vise hvem han er- tænk hvis de andre kan ’lugte’ at han er sær, ensom, alene. Ensomhed isolerer et menneske, men man skal opdage, at man selv bygger videre på isolationen af frygt for at dele hvem man er med andre mennesker. Man frygter det følelsesmæssigt intime rum, der kun kan opstå sammen med andre, og man frygter at vise hvordan man har det. Man er bange for at dele det af frygt for, at det ikke bliver godt modtaget.

Første skridt er erkendelse

Når jeg møder mine klienter i min praksis, har de allerede en erkendelse af, at ensomheden hæmmer deres livsglæde. Hvis du også kan genkende følelsen af ensomhed, må du nødvendigvis starte samme sted: anerkend i første omgang, at det er sådan du har det: ”Jeg er ensom.” Det kan være smertefuldt at erkende – men forsøg at se det som et sundt signal, at du når til denne erkendelse. Det er et tegn på, at der er noget, der ikke går godt i livet, og som du dybest set ønsker at forandre. Og så må du begynde at tænke i handling: ”Hvordan kan jeg arbejde på at få et liv, hvor jeg ikke skal domineres af denne følelse?” Hvis du er ensom, kan du ikke vente på, at andre kommer og opdager det og gør noget. Du kan ikke regne med, at nogen rækker hånden ind i dit personlige mørke og trækker dig ud i lyset.

Det er vigtigt at forstå, at du selv har et stort ansvar for din trivsel. Hvis du er ensom, er der nok mange, der vil føle, at de ikke kender dig. Måske har du endda en del overfladiske venskaber, men ingen nære relationer. Disse mennesker ved ikke hvad du rummer og hvem du i virkeligheden er, hvis ikke du deler ud af dig selv. Man associerer tit ensomhed med det at være alene, men det passer ikke. Man kan godt være blandt mange venner og stadig føle sig ensom. Det har at gøre med, at man har vænnet sig til ikke at vise hvem man i virkeligheden er – af frygt for afvisning. Ensomhed opstår i mine øjne ofte på grund af denne frygt for følelsesmæssig nærhed og intimitet. Og hvis du ikke tør åbne op, fordi du er blevet såret, afvist og negligeret mange gange, så begår du en kæmpe fejl. De mennesker der har såret dig, har du sandsynligvis ikke nærkontakt med i hverdagen længere. Der er mulighed for nye relationer, for at række ud, for at blive næret og vokse – hvis du tør.

Handling skaber forandring

Hvilke tegn ser jeg så hos mine klienter, når de er på vej ud af isolationen, smerten, ensomheden? Det mest tydelige kendetegn er, at de handler. De gør noget nyt- noget, de ikke har haft energien eller modet til at gøre før: de rækker ud i det meget lille netværk de har. De er måske vant til slet ikke at holde jul længere, og inviterer pludselig selv nogen til jul, og åbner dermed deres hjem. Måske er det nogle få, gamle venner eller helt nye bekendtskaber, der endnu ikke er rigtige venskaber. Det kan også være, at de beslutter sig for at invitere folk til fødselsdag; nogle gange på Facebook, hvor de pludselig finder modet til at lave en åben invitation. Jeg får ind i mellem dette spørgsmål fra klienter, der ikke føler, at de har nogen overhovedet: ”Jamen hvordan skaber jeg lige nye venskaber, når jeg slet ingen har?” Svaret er, at det gør du ved alligevel at række ud mod verden – blot en lillefinger, men det skal komme fra dig. Du er nødt til selv at gøre et forsøg, og ikke give op fordi det ikke lykkes første eller anden gang. Jeg møder flere, der har ikke turdet tro på det før – og som får en succesoplevelse ved at turde at række ud mod andre. Efter den første positive oplevelse får de ofte mod på at gøre noget mere.

Det kan du selv gøre

Du har et ansvar for at finde fællesskaber med andre mennesker. Hvis du giver op, er det håbløsheden der råder. Hvis du tænker, at du ikke kan, er det hjælpeløsheden, der råder. Der er mange konkrete ting, du kan gøre for at bryde ud af ensomheden. Du kan begynde at lave frivilligt arbejde, melde dig ind i en forening eller starte på en hobby: keramik, maling, fotografi, vandreture, dykning osv. Det handler om at træde ud af sin komfortzone. Måske er der aktiviteter, du har for vane at sige nej til, som du kan begynde at sige ja til. Måske deltager du altid kun halvt eller på sidelinjen, og ved godt, at du kan byde mere ind med dig selv – eller svare mere åbent på personlige spørgsmål, når nogen forsøger at komme i kontakt med dig. På den måde kan du påbegynde en proces, hvor du skaber forbindelse mellem dig selv og andre mennesker.

De klienter, der kommer ud på den anden side, har en enorm stolthed over at de turde satse sig selv. De kan give sig selv et ægte og velment skulderklap: ”Det her jeg har gjort for mig selv.” De føler sig ikke længere værdiløse. Når du også selv tager de første skridt, vil du måske opdage, at du kan gå hjem fra et arrangement med andre mennesker og føle dig beriget og ikke ensom, selvom du går hjem alene. Vi kan næres og fyldes op af samvær med andre på en måde, som intet andet kan fylde os op, og det kan varme længe. Det er nemlig en tryg og for de fleste mennesker velkendt følelse: at opleve at være forbundet med andre. At andre ved, at man findes.

Blev du nysgerrig?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis artiklen har vakt din nysgerrighed, og hvis du kæmper med problematikker, der tærer på din livsglæde, så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale i telefonen. Jeg arbejder med alle psykologiske problematikker, og arbejder altid i dybden med de mennesker, der henvender sig.

 

Parterapi. Væk kærligheden i forholdet med bedre kommunikation

Skranter dit parforhold, og vil du gerne forbedre det? I Emotion Center tror vi på, at positive forandringer sker igennem bevidst handling. Parterapi går derfor heller ikke ud på kun at sidde og tale om problemerne. Først finder vi i fællesskab ud af, hvor I går skævt af hinanden, og derefter opfordrer vi jer til at handle på nye måder. På den måde kan I mærke forandringerne relativt hurtigt – fordi I faktisk belønnes med følelser som glæde, varme, empati og samhørighed, når I begynder at ændre adfærd til gavn for forholdet.

Når parterapi virker

Parterapi kan for nogle virke som et stort og drastisk skridt, mens det for andre er en helt naturlig del af det at ville udvikle sig selv og sit parforhold. De to parter i et forhold kan også have forskellig indstilling til det at gå i terapi. Men uanset udgangspunktet kan parterapi være en gave for forholdet.

”Jeg synes faktisk at vi er blevet bedre til at lytte til hinanden. Og jeg forstår dig også bedre nu.” 

Dette er, hvad klienter ofte siger til hinanden, når de er kommet godt igennem et forløb. For os som psykologer er det let at se, når et par er blevet bedre til at være sammen med hinanden uden at blive provokerede, vrede, bitre eller sårede, som de gjorde, da de første gang trådte ind ad døren hos os. Det er alment, men ikke særlig gunstigt at gå i forsvarsposition overfor hinanden, når man har problemer i forholdet. Denne barriere arbejder vi intenst med i parterapien: når kommunikationen og intimiteten får bedre plads, begynder parterne efterhånden at slappe mere af.  Par, der kommer godt igennem forløbet har det efterfølgende sjovere sammen, og de har flere gode, nære øjeblikke i hverdagene. Det er ikke det samme som at alt bliver lyserødt; men de kan bedre tåle og håndtere de udfordringer, der kommer, og det skaber bedre betingelser for kærligheden i parforholdet.

Det lærer du om dig selv

Overvejer du parterapi? Det er ikke kun dit forhold der får gavn af terapien, men også dig selv som person. I Emotion Center arbejder vi meget med den enkelte, og hvordan du relaterer følelsesmæssigt til andre mennesker – om det er din partner, din chef, din mor eller din bedste ven. Du bliver klar over, hvordan du relaterer følelsesmæssigt til andre, og hvordan du kan få en mere konstruktiv måde at reagere på i mange forskellige situationer. For hvis vi ikke kommer ind til vores sande følelser, men i stedet handler på baggrund af angst eller bruger angreb, forsvar eller facader for at beskytte os selv, mangler vi den indsigt, der kan hjælpe os til at reagere mere konstruktivt.

Vær nysgerrig på din partner

Når I starter et forløb hos os, inviterer vi jer til at se jer selv i samspil med den anden. Resultatet er ofte, at I begge får en større empati med jeres partner; pludselig handler det ikke kun om at angribe den anden, men om at forholde sig åbent og nysgerrigt. Vi vil spørge dig om ting som: ”hvis du ikke går i forsvarsposition et øjeblik- hvad ser du så lige nu? Hvad tror du der sker der i ham, når du ryster på hovedet af det han siger?” Det kan være stærkt men givende at blive spejlet så direkte- og erfaringen viser, at det hjælper. Når du og din partner begynder at kunne se hinanden mere klart, kan I nemlig begynde at ændre adfærd. For ingen har lyst til at såre den anden; det er noget vi ubevidst gør for at beskytte os selv. En klient udtrykte det sådan:

”Pludselig forstod jeg, at hun også følte sig magtesløs overfor min tavshed. Det kom totalt bag på mig, at hun faktisk følte sig uduelig, fordi jeg ser hende som meget stærk.”

At åbne sig op for sin partner handler om at vække sin empati for ham eller hende. Når man bliver følelsesmæssigt forbundet, så er gevinsten ofte, at man mærker sin kærlighed og en følelse af intimitet.

Hvem søger parterapi?

Mennesker er forskellige, og derfor er det også forskellige grunde, der leder par til terapi. Dog kan man dele grundene op i to hovedtemaer: der kan være vægt på enten interne eller eksterne problemer. Nogle par kommer således med interne problemer, som oftest handler om forskellige måder at kommunikere på. Dette kan bunde i personligheden, i gamle traumer, i livserfaringer og i forskellige værdier. Andre par kommer med eksterne problemer såsom sygdom i familien, arv, gæld, børn fra andre ægteskaber, ekskoner/mænd m.m.  Disse eksterne udfordringer kan være så store og uventede, at det kan sætte parforholdet på alvorlig prøve. Her bliver forholdet virkelig realitetstestet; der kan nemlig være stor forskel mellem det man troede og ønskede man gik ind til, og hvordan virkeligheden viser sig at være. Terapien vil i sådan en situation lægge vægt på, at I forholder jer til virkeligheden:  kan I stå sammen om de store udfordringer? Eller er I så uenige, at I må acceptere, at I ikke kan nå til enighed?

Sådan ser parterapi ud hos os

  1. Første gang mødes alle tre til halvanden times samtale – jer som par og psykologen. Her fortæller I om jeres udfordring hver især. Ofte har par meget forskellige opfattelser af, hvad problemet er. I får derfor begge lige meget taletid, så I begge føler jer hørt. Her ser vi dynamikken udspille sig foran os, hvilket betyder, at vi kan stille skarpt på hvad der foregår imellem jer imens vi taler sammen. Vi hjælper jer med at tydeliggøre kernen af hvad der sker imellem jer; for når I begynder at se det klart, kan I bedre tage stilling til, om I begge ønsker reel forandring.
  2. I anden del af forløbet kommer I typisk hver for sig efter behov. Her hjælpes du personligt med at komme videre og forstå hvad der sker i dig. Formålet er at skabe et mere bevidst samspil og en bedre dynamik med din partner. Her arbejder I begge på jeres forhold ved at tage ansvar for jeres egen proces, hvilket kan være meget virkningsfuldt.
  3. Sidste del af forløbet er en fælles session, hvor vi samler op. Her forpligter I jer gensidigt til at arbejde videre med nye og mere konstruktive måder at agere på. Hvis I har taget godt hånd om jeres individuelle proces, opstår der ofte en følelse af samhørighed, som er et godt afsæt for kærligheden. Nogle par har behov for endnu en ’runde’; i så fald kan vi gentage modellen med de tre trin med fornyet viden og indsigt i jeres forhold.

Test dit forhold: disse 3 ting skal til for at parterapi virker

Vilje. Mod. Kærlighed.  Kort fortalt skal jeres forhold indeholde disse tre ingredienser, for at parterapien kan hjælpe jer til at komme videre.

Viljen skal være tilstede for at I kan arbejde med jeres udfordringer- jeres fælles og jeres egne. Nogle har problemer med at finde viljen i sig selv, og derfor kan det være et tema, vi arbejder med i de individuelle samtaler: at se hvad der forhindrer viljen og måske troen på forandring, og at finde strategier til at øve viljeskraften.

Modet skal hjælpe jer til at turde se indad. Mange har en tendens til at pege på hinanden:  ”Du ignorerer mig og respekterer slet ikke mine behov, og jeg er ofret.” ”Mig? Nej, du er over mig konstant og retter på mig, og det er mig, der er ofret.” Der skal mod til at sænke paraderne og se på sine negative mønstre: hvor kan jeg selv skabe forandring? Nogle råber højt når de er sårede, og andre trækker sig. Men det er først når vi tør åbne os for den anden, at vi kan begynde at mærke varmen igen. Og her kommer vi til den tredje hovedingrediens:

Kærligheden og lysten til at leve med den anden skal grundlæggende være til stede for at få et forløb med parterapi til at fungere. Hvis man er i et forhold primært fordi man f.eks. gerne vil have et barn eller fordi man er bange for at være alene – så er der svære kår for at arbejde videre med kærlighedsrelationen i parterapi.

 

Det skal selvfølgelig nævnes at det ikke er altid, at parterapi fører til en bedre kærlighedsrelation. Nogle gange ønsker den ene part hjælp til at bryde relationen, mens andre ønsker at fastholde og forbedre parforholdet.

Gød jeres forhold

Efter endt forløb skal I holde fast i at handle på nye måder; I skal gøde og vande forholdet, som var det en fin have. I kan sagtens komme i terapi og få viden om indre dynamikker og problemer, men hvis I ikke arbejder bevidst for at ændre det, får I ikke meget ud af det. At vide noget og derefter at handle på din viden fører til gengæld til reel forandring. En klient udtrykte for nyligt dette med glæde og overraskelse:

”Jeg har altså arbejdet på det. Og jeg kan se, at vores forhold faktisk forandrer sig.”

Når I når hertil vil I opleve, at I kan blive endnu mere ivrige, fordi I kan se, at forandringerne gør noget godt for jer. Men det kræver lyst til forholdet og bevidst og kærlig handling – fra jer begge to.

Blev du nysgerrig?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis artiklen har vakt din nysgerrighed, og hvis du og din partner kæmper med problematikker, der tærer på livsglæden, så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale i telefonen. Jeg arbejder med alle psykologiske problematikker, og arbejder altid i dybden med de mennesker, der henvender sig.

Tilsidesætter du ofte dig selv frem for andre?

Test dig selv, og få tre effektive trin til at komme ud af rollen som pleaser

Jeg troede, at jeg skulle leve sådan her resten af mit liv. Jeg troede bare, at sådan her er jeg jo. Nu ved jeg, at det ikke behøver at være sådan længere.

Sådan reagerer mange af de klienter jeg møder i min praksis, hvis de har levet et helt liv som ”pleaser”, når de er begyndt at tænke og handle på nye måder. Det kan være livsændrende at gøre op med indgroede mønstre – mange opdager, at deres liv får mere næring og fylde, når de begynder at drage bedre omsorg for sig selv. Når det går op for dem, at de har negligeret sig selv igennem mange år, og at de selv kan ændre det, så bliver de (op)rørte, fordi det rokker ved den ’gamle’ identitet. Og når de begynder at handle på nye måder, får de mere lyst til livet og bliver ofte meget stolte af sig selv. Min erfaring er også, at de formår at skabe bedre og sundere relationer.

Pleaser – hvordan er man det?

Empati og indlevelse i andre er sundt og nødvendigt; vi er afhængige af gode relationer til andre. Men for nogle bliver det en livsform at indleve sig for meget i andre og dermed næsten blive selvudslettende. Ofte kan et sådant mønster bunde i et lavt selvværd, der er blevet præget af relationer tidligt i livet. Man har som regel ikke oplevet, at egne behov har været vigtige, og har lært at finde sin værdi i andres accept og anerkendelse – og overlevelsesstrategien bliver derfor at opfylde andres behov og ønsker.

En pleaser vil opleve, at det er hans eller hendes eget behov at være til rådighed for andre – og tilsidesætter egne drømme, ønsker og behov for at undgå at andre bliver skuffede, kede af det eller sågar vrede. En sådan person har lært at ignorere det, der sker indeni: for selvfølgelig har han eller hun følelser, lyst, behov og ideer på egne vegne, men det bliver ikke anerkendt af vedkommende selv. Hvis man længe nok undertrykker egne behov, så holder man til sidst op med at tro på at de er der. De har jo ikke fået nogen stemme.

Mange der lever sådan ved godt, at det ikke er fyldestgørende. Alligevel kan det være svært at bryde ud af; især når man oplever positiv respons fra sine omgivelser. Det kan være dejligt og bekvemt for andre at have en i sit netværk, der sætter fællesskabets ønsker og behov højest. På den måde kan det virke logisk for pleaseren at tage hensyn til alle andre før en selv.

Dine tanker styrer dine handlinger

– Jamen sådan er jeg nok bare. 

– Jeg har ikke brug for at sige min mening hele tiden.

– Jeg er bare sådan en, der gerne vil hjælpe andre.

Dette er nogle af de sætninger, jeg hører fra klienter, der har en tendens til at please andre. En pleaser vil typisk få det til at lyde positivt, men det kan være en stor hjælp at blive opmærksom på hvorfor man ønsker at være så meget til rådighed for andre. Når mennesker søger terapi gør de det som regel fordi de har et ønske om en større livsændring. Jeg hører tit tanker som: ”Hvorfor er jeg så trist? Hvorfor kan jeg ikke finde ægte mening og glæde, når jeg ser mine venner forfølge deres mål og blomstre?” Ofte bliver mine klienter overraskede over, at det er den indre logik om at ”sådan er jeg nok bare”, jeg vil tage fat i for at hjælpe dem videre. For at finde frem til hvad vi skal ændre, må vi nemlig først se på hvad vi fortæller os selv – hvilke sætninger bruger vi til at retfærdiggøre adfærden over for os selv?

Test dig selv med relationscirkler

Er du en pleaser? Relationscirkler kan på en enkel måde kaste lys over hvordan vi forholder til os selv og til andre.

 

Cirklen til venstre er dig selv som individ. Her ‘bor’ dine egne tanker, følelser, behov og ideer.

Cirklen i midten er det fælles rum, man skaber sammen – fællescirklen. Selvom man har sin egen identitet investerer man noget til fællesskabet, og man vælger optimalt selv hvad og hvor meget man deler.

Cirklen til højre er den, du danner relationer til. Denne cirkel repræsenterer også et selvstændigt individ med egne tanker, følelser behov og ideer.

Det er naturligt at beholde noget hos sig selv; sin integritet, som man ikke giver køb på. Hvis du har et godt selvværd betyder det, at du tænker og oplever, at dine behov og følelser er ligeværdige med andres. Med et godt selvværd går du heller ikke over andres personlige grænser, da det handler om den andens integritet. Du kan bruge cirklerne til at se nærmere på dit forhold til dig selv og dine relationer. Test om du har tendens til at mindske din egen betydning ved at stille dig selv spørgsmålene:

  • Føles det naturligt for mig at være ”hjemme hos mig selv” og tage mine egne følelser, ønsker, behov alvorligt?
  • Eller føles det unaturligt, upassende, forkert, for egoistisk?

Hvis du kan svare ja til det sidste spørgsmål, er der grund til at blive opmærksom.

Dårligt selvværd giver uklare grænser

Hvis du ikke selv kender og opretholder dine grænser for hvad du vil gøre for andre, eller lade andre gøre ved dig bliver det nemmere for andre at overskride dem. En pleaser udvikler følsomme sensorer, der vender udad mod den anden, og ikke indad, hvor man i så fald ville tillade sig at mærke egne følelser, tanker, grænser, behov, ideer. Den fælles cirkel bliver også uklar, fordi det bliver svært at indgå i ligeværdige forhold, hvor du og den anden i fællesskab kan dele noget af jer selv, og samtidig beholde hver sin integritet.

Den største frygt er tab af relationer

Hvis jeg viser hvem jeg virkelig er, så vil de jo opdage, at de ikke kan lide mig.

Frygten for at miste kan melde sig, hvis man er den, der altid er der for andre, altid lytter, altid er enig og ’nem’ at være sammen med – men pludselig begynder at meddele sin egen lyst eller grænser, uanset hvad andre forventer. Derfor forsøger en pleaser ofte at holde en facade oppe, hvor alt er godt, hvor man er stærk og givende, og hvor man altid er der for andre. Du kan få masser af relationer hvis du er pleaser, men spørgsmålet er, om det er de rigtige? Bliver du accepteret for den du er, og ikke hvad du gør for andre? Du skal turde tænke den tanke, at du ender med at gøre op med nogle af dine relationer.

Sådan kan du øve dig

Det kan være komfortabelt at være pleaser, fordi det virker ufarligt. Men hvis du ønsker en reel ændring, skal du øve dig i at træde ud af rollen. Der er tre trin mod en større livsændring:

  1. Opmærksomhed
  2. Vilje
  3. Handling

Første skridt er at begynde at lytte til hvad der sker inde i dig selv – hvilke behov og ideer melder sig? Rigtig mange klienter svarer:  ”Mig? Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til. Jeg har nok ikke rigtig lyst til noget bestemt.” Men min erfaring er, at det ikke er sandt –mange har blot ignoreret hvad der sker inden i dem, så derfor mærker de det ikke længere.

Andet skridt er at beslutte dig for at handle anderledes. Uden vilje opnår du ingen egentlige ændringer. Det kan være svært at gøre alene, og der er ingen skam i at søge hjælp, sparring og støtte hos en psykolog.

Tredje skridt er at handle på nye måder – og at begynde med de helt små ting. Når der skal tages fælles beslutninger, når du bliver bedt om en tjeneste, når du er træt af at lytte, men din ven bliver ved med at ville snakke om sine egne problemer – så øv dig i at mærke efter, og helt roligt og med god samvittighed fortæl om dit eget behov:

 Jeg er faktisk helt træt nu, kan vi tales ved i morgen?

Jeg tror hellere jeg vil have et glas vin tak, i stedet for en øl.

Jeg har ikke lyst til skiferie i år – det er nok mere dig, der er vild med det. Jeg vil meget hellere sydpå i efterårsferien.

Øv dig på dine bedste relationer

Det kan være en god idé at øve sig på en nær person, som du forventer vil være mest accepterende. Fortæl evt.:

Jeg er træt af at være den, der hele tiden prøver at please andre. Det gør hverken mig selv eller andre glade. Jeg vil gerne øve mig i at udtrykke mere hvem jeg er og hvad jeg egentlig vil. Jeg håber, at det vil blive taget godt imod.

 Det er vigtigt at få sagt det højt. Sådan kan den anden bedre blive en støtte i stedet for at undre sig over ændringer, der ikke passer med det billede personen havde af dig. Det er vigtigt, at du lærer at bruge fællescirklen: når du nu ved, at du har din egen cirkel; at du ikke skal give køb på den; at du ikke skal rode rundt ovre i den andens- hvad vil du så gerne byde ind med i fællescirklen, og hvad vil du ikke?

Den største gevinst er fundet af dig selv og bedre relationer

Du kommer til at skille vandene, når du ændrer adfærd, og det kan virke skræmmende i starten. Gevinsten er bare meget større end du kan forestille dig inden du går i gang. Du finder også ud af hvem der er dine ægte venner: hvem holder af dig som du er? Hvem synes du er sej, fin, sjov eller rar at være sammen med når du er dig selv? Og hvem havde egentlig behov for en pleaser i deres omgangskreds? Som psykolog kan jeg tydeligt se, at mennesker flytter sig mentalt og psykisk når de begynder at handle på nye måder. Jeg oplever, at disse mennesker føler sig stærkere, mere værdifulde og langt gladere.

Kan du genkende dig selv i noget af artiklen?

Jeg er glad for, at du har læst med så langt. Hvis artiklen har vakt din nysgerrighed, og hvis du selv kæmper med problematikker, der tærer på din livsglæde og følelse af mening, så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale i telefonen. Jeg arbejder med alle psykologiske problematikker, og arbejder altid i dybden med det enkelte menneske, der henvender sig.