Slip af med din angst med dynamisk korttidsterapi

Måske kender du følelsen af overvældende bekymring, uro, diffuse angstfølelser eller har oplevet deciderede panikanfald? Eller måske har du oplevet fobier overfor åbne pladser, at være sammen med mange mennesker, at møde store hunde eller edderkopper? Ubehaget bliver ofte tydeligt gennem dine kropslige reaktioner. Gennem bevidst, terapeutisk arbejde med fokus på kroppens reaktioner og de bagvedliggende følelser, kan du få bugt med angsten og få livsglæden tilbage.

I min praksis møder jeg mange klienter, der enten bevidst eller ubevidst kæmper med overvældende bekymring, uro, ængstelse eller decideret angst. Alle mennesker oplever ind i mellem angst, og angst er således også den mest udbredte psykiske lidelse i Danmark; op til 29 % vil få en angstlidelse på et tidspunkt i livet (kilde: psykiatrifonden). Angst kan vare fra kort tid til flere år, og kan desuden variere i styrke fra en mild uro eller utilpashed til voldsomme panikanfald over en længere periode. Angsten kan blive invaliderende for den enkeltes relationer, liv og arbejde. Der findes mange former for angst. De mest almindelige er generaliseret angst, panikangst og socialfobi, fobier, posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og OCD (tvangstanker og -handlinger). Det er ikke ualmindeligt at have flere typer af angst på samme tid.

Ubevidste følelser udtrykkes i kroppen

Jeg arbejder ud fra den dynamiske, evidensbaserede og korttidsterapeutiske metode: Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP). Angst er, ifølge ISTDP, ikke noget man kan løbe fra eller slippe af med ved at ignorere den eller kognitivt træne sig selv i at tænke anderledes omkring den. Den psykodynamiske teori definerer angst som et signal på psykisk fare, hvilket udløser et naturligt forsvarsværk bl.a. i kroppens muskulatur og indre organer – der dog ikke fjerner genstanden for angsten, men med al magt forsøger at holde den nede.
Men kroppens forsvarsværker kan selvsagt ikke fjerne angsten. I ISTDP arbejder vi ud fra den præmis, at det er ubevidste farer, i form af konfliktfulde følelser, der skaber angsten. Klienten er ikke altid bevidst om forbindelsen mellem de fysiske tegn på angst og de psykiske, bagvedliggende årsager. Derfor er det min rolle at bevidstgøre og hjælpe mine klienter med at se angsten i øjnene for at lære at regulere den og finde det der udløser angsten. Ubearbejdede traumer såsom svigt, overgreb, tab, sygdom m.m. kan senere i livet skabe symptomer på angst. Ved tidlige svigt fra f.eks. en mor eller far kan man senere i livet opleve flere forskellige konfliktfyldte følelser på en gang: psykisk smerte, sorg over tabet af den gode relation, raseri mod moren eller faren og skyld over raseriet mod denne forælder, som jo er en primær person i ens liv, og som man samtidig holder af.

Et eksempel fra praksis

En voksen mand gemmer på en knugende vrede på sin mor. Moren har været nærværende og kærlig overfor søsteren, men igennem barndommen alt for voldsom og urimelig mod ham selv. Drengen udviklede en knugende vrede imod moderen, som skældte ham voldsomt ud, samtidig med at hun forgudede datteren, og gav hende al den kærlighed han selv længtes efter. Gennem sin opvækst har drengen hungret efter moderens opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed, og er stadig påvirket af disse stærke følelser fra barndommen. Han har stadig brug for at have et billede af hende som en god og kærlig mor, og han søger stadig hendes anerkendelse og kærlighed. Manden undertrykker vreden for ikke at miste sin spinkle og håbefulde relation til moderen, og oplever i stedet angst, når vreden bliver vakt; vreden truer den trygge relation, som han har behov for, og vreden er i konflikt med de positive følelser for moderen. Der er ofte stor frustration forbundet ved sådanne konfliktfyldte følelser, samt sorg og smerte over den tabte relation.
Angst kan her blive et tegn eller et signal på en psykisk faresituation, der får sønnen til ubevidst at gøre brug af sine forsvarsmekanismer for at undgå den følelsesmæssige indre konflikt. Ofte søger mennesker at skabe et tilfredsstillende kompromis, eller man forsøger at forhindre den ubærlige konflikt i at manifestere sig i bevidstheden. Et tilfredsstillende kompromis eller forsvar mod ubehaget i kroppen kunne være at vende vreden indad, dulme ubehaget (overspisning, alkohol, stoffer, sex, fantasier m.m.) eller at blive irrationelt angst overfor andre ting, der intet har at gøre med relationen (tændte stearinlys, ovnen, låsen, bakterier, oversvømmelser, farlige sygdomme, andre mennesker m.m.).

Kropslige tegn fortæller om graden af angst

Hvordan ser jeg så kroppens forsvarsværker i terapien? Når en klient sidder overfor mig, lægger jeg mærke til de kropslige tegn, der fungerer som enten subtile eller tydelige indikatorer på i hvor høj grad han eller hun er plaget af angst. Dette bestemmer så hvordan jeg behandler min kient. Når de angstfyldte følelser udtrykkes, observerer jeg tegnene, og spørger også ind til hvor i kroppen der mærkes et ubehag. Spændinger i f.eks. arme, ben eller skuldre er således ifølge ISTDP et tegn på, at man har en god angsttolerance, og at man gør brug af ubevidste forsvarsmekanismer for at beskytte sig selv, og forhindre de uønskede følelser i at få frit løb. Så længe angsten ikke er for høj kan jeg således invitere klienten til at se nærmere på de følelser der vækker angsten, og udfordre forsvar og modstand mod at få adgang til disse følelser.
Hvis en klient viser angstsymptomer i fx mave, tarme eller det viser sig ved udvidede blodkar (stærk rødmen, hjertebanken, sved), er klientens angstniveau forhøjet. Her vil jeg vente med at undersøge problemet, og i stedet gøre min klient opmærksom på sine fysiske symptomer. I ISTDP regulerer terapeuten angsten ved at vise klienten hvordan konfliktfyldte følelser skaber angst og de symptomer, som klienten mærker i sin krop lige nu og her. Det er via denne kausalitetsforståelse, at klienten får mulighed for at forstå og adskille hvad der er angst, følelse eller forsvar, og kan begynde at se muligheder for at gøre noget ved dem. Jeg kan hjælpe klienten med at forstå hvad der sker i et konkret eksempel som fx dette:

”Du siger, du er urolig i maven. Det ser også ud til, at din puls er forhøjet. Du udtrykte vrede følelser overfor din mor, og så mærker du uro i maven. Det er angst. Er du opmærksom på det? Så når du bliver vred på din mor, bliver du straks ængstelig. Det er din angst, der forårsager det ubehag i maven du mærker lige nu, og de mavepiner du fortæller at du har når du er sammen med din mor.”

Klienten må ’ned i kroppen’ og mærke hvad der sker. Denne kropsopmærksomhed er indgangen til at kunne se og anerkende de følelser, der ligger til grund for ubehaget. Det er denne bevidsthed der skal til, for at man kan begynde at handle anderledes og hjælpe sig selv ud af det ubehag og den angst, der dominerer i livet.

Se angsten i øjnene sammen med terapeuten

Det kan føles angstprovokerende at komme i kontakt med sine konfliktfyldte følelser bag de kropslige reaktioner. Det er derfor min opgave at hjælpe klienten med at se og give slip på sine forsvar, så han kan se angsten i øjnene og acceptere alle sine følelser. Dette vil oftest blive mødt af mange forskelligartede forsvar eller angst, og dermed de problemer og symptomer, som klienten kæmper med. Det er min opgave at identificere forsvarsmekanismerne og klientens angsttolerance, og gøre ham opmærksom på hvordan han ubevidst forsøger at undgå sine følelser. Mit arbejde er at fastholde fokus på følelserne, samtidig med at jeg hjælper klienten med at undersøge hvad der konkret vækker følelserne – angst eller forsvar.

Slip fri af din angst

Angst og kraftige forsvarsværker er ikke noget man skal lide af hele sit liv. Når de underliggende følelser bliver bearbejdet i terapien, forsvinder angsten, og der opstår i stedet en følelsesmæssig afklaring omkring relationstraumet og de nære relationer. Jeg ser i terapien, at klienten oplever en befrielse der gør, at han eller hun kan begynde at leve sit liv igen, uden længere at være fanget af den snærende og livsbegrænsende angst. Det er en frisættelse, der kan mærkes.

Blev du nysgerrig?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis artiklen har vakt din nysgerrighed, og hvis du kæmper med problematikker, der tærer på din livsglæde, så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale i telefonen. Jeg arbejder med alle psykologiske problematikker, og arbejder altid i dybden med de mennesker, der henvender sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *