parterapi i københavn og aarhus

Hos Emotion Center tilbyder vi parterapi i København og Aarhus. Behovet for terapi kan være vidt forskelligt fra par til par. Det kan være for jer, som måske er kørt fast i mønstre, som er uhensigtsmæssige. Det kan være I ønsker hjælp grundet konflikter, sårede følelser og uhensigtsmæssig kommunikation eller adfærd i jeres forhold. Det kan også være, at dagligdagens rutiner og travlhed gør det svært at finde tid til hinanden.

Uanset hvad jeres udgangspunkt er, kan vores psykologer hjælpe med en lang række problemstillinger.

Kom videre sammen gennem parterapi

Når to mennesker har valgt at tilbringe livet sammen, er det naturligt, at det kræver et kontinuerligt fokus og arbejde at vedligeholde parforholdet. Her kan parterapi være en god måde at styrke jeres parforhold og relation på.

Parterapi kan være den rette investering i dit parforhold på flere forskellige måder.

Parterapi kan hjælpe med at sætte ord på, hvad I har behov for i jeres parforhold. Det kan være med til at styrke gnisten mellem jer. Det kan hjælpe jer med at bryde mønstre, I sidder fast i og det kan tilføre mere nærhed og energi til jeres forhold igen.

Hvordan ser et typisk forløb ud for parterapi?

Vi arbejder med konflikthåndtering og opfordrer jer til at være ærlige omkring jeres sårede følelser og umødte behov. Vi foreslår, at I begge kommer til den første samtale, så vi sammen kan afklare hvad jeres udfordringer er. Efterfølgende anbefaler vi at I arbejder individuelt med den enkeltes udfordring i par-dynamikken. Til sidst mødes vi til en par-samtale igen og evaluerer processen. Vi har flere behandlere til rådighed til de individuelle samtaler, mellem par-samtalerne.

Hos Emotion Center bestræber vi os på, at I får den bedst mulige oplevelse med parterapi. Vores dygtige parterapeuter vil tage godt imod jer.

I har mulighed for at få parterapi i vores psykologhus i Aarhus og vores psykologhus i København. Nedenunder kan I se hvilke muligheder I har, hvis I søger hjælp.