Vejen ud af ensomhed går gennem handling

Ensomhed tærer på livslysten og rammer ekstra hårdt i julen. Men der er en vej ud af isolationen for dem, der genfinder troen på forandring og selv begynder at handle anderledes.

I min praksis møder jeg en del klienter, der føler sig ramt af ensomhed. En af de største årsager er, at de tidligere er blevet afvist, forladt eller på anden måde har brændt fingrene i sociale fællesskaber. Det kan være pludselige brud med familie, en partner eller venskaber, eller det kan være, at de sociale relationer bare er gledet ud. Nogle har mistet det menneske, de var tættest på, og har herefter trukket sig væk og ind i sig selv. Tab af eller svigt i vigtige relationer gør de fleste meget mere forsigtige, når de igen skal ud og forsøge at skabe nye bånd. Nogle opgiver af frygt; det kan virke meget nemmere at undlade at indgå i relationer med andre, end at risikere at blive såret igen.  Nogle har også opbygget en fejlagtig forståelse af sig selv som forkert, uinteressant eller decideret ligegyldig.

 

I julen rammer ensomheden ekstra hårdt. Julen er for de fleste en fejring af familiebånd, kærlighed og samhørighed – og hvis man ikke har disse elementer i sit liv, kan julen opleves som en hård og ubønhørlig konfrontation af ens egen mangel derpå. Kulden og mørket om vinteren gør samtidig, at følelsen af isolation øges. Man kan ikke sidde på sin altan eller en bænk og lade verden glide forbi og føle, at man er en del af noget større. Vi kan ikke lige stoppe op og falde i snak med bageren, eller en vi møder på fortovet, når alle bare haster forbi i kulden.

 

Årsagerne til ensomhed er forskellige, men fælles for mine klienter er, at de allerede har erkendt et vigtigt faktum, når de kommer til mig: at de anerkender at de har et problem, og at de tager ansvar for deres livssituation ved at handle derpå og søge om hjælp. De kommer til mig, fordi de søger strategier til at få mere ud af livet. De mærker, at de er mere værd, og de ønsker at leve et mere indholdsrigt liv med mere glæde og fællesskab. Dette vender jeg tilbage til.

Et smertefuldt tabu

Det er tungt og smertefuldt at være ensom. En overvældende følelse af at være helt alene og glemt af omverden kan til sidst dominere hverdagen. Det leder meget ofte til en oplevelse af forkerthed og mindreværd. Ensomhed er derudover også tabubelagt: rationalet er, at der jo må være noget helt galt med én, hvis man er ensom? Derfor står den gamle mand på hjørnet af en vej, og vinker over krydset til nogen, der ikke er der – for igen lidt senere at vinke diffust ud i det blå lidt nede ad en sidevej. Han ønsker, at andre skal tænke om ham, at ”der går en mand, der er lokalkendt, og som har mange venner i området. Mange, der føler sig ensomme gemmer sig derfor også mere og mere væk, så folk ikke opdager deres ensomhed. Jeg møder flere unge, der finder på historier om, at de har gang i alt muligt som de reelt ikke har; det kan være en ung mand der siger, at han skal noget andet den weekend hvor studiegruppen holder et arrangement, og derfor ikke kan komme. I virkeligheden vil han måske ikke udstille sin sårbarhed, og er bange for at komme ud og vise hvem han er- tænk hvis de andre kan ’lugte’ at han er sær, ensom, alene. Ensomhed isolerer et menneske, men man skal opdage, at man selv bygger videre på isolationen af frygt for at dele hvem man er med andre mennesker. Man frygter det følelsesmæssigt intime rum, der kun kan opstå sammen med andre, og man frygter at vise hvordan man har det. Man er bange for at dele det af frygt for, at det ikke bliver godt modtaget.

Første skridt er erkendelse

Når jeg møder mine klienter i min praksis, har de allerede en erkendelse af, at ensomheden hæmmer deres livsglæde. Hvis du også kan genkende følelsen af ensomhed, må du nødvendigvis starte samme sted: anerkend i første omgang, at det er sådan du har det: ”Jeg er ensom.” Det kan være smertefuldt at erkende – men forsøg at se det som et sundt signal, at du når til denne erkendelse. Det er et tegn på, at der er noget, der ikke går godt i livet, og som du dybest set ønsker at forandre. Og så må du begynde at tænke i handling: ”Hvordan kan jeg arbejde på at få et liv, hvor jeg ikke skal domineres af denne følelse?” Hvis du er ensom, kan du ikke vente på, at andre kommer og opdager det og gør noget. Du kan ikke regne med, at nogen rækker hånden ind i dit personlige mørke og trækker dig ud i lyset.

Det er vigtigt at forstå, at du selv har et stort ansvar for din trivsel. Hvis du er ensom, er der nok mange, der vil føle, at de ikke kender dig. Måske har du endda en del overfladiske venskaber, men ingen nære relationer. Disse mennesker ved ikke hvad du rummer og hvem du i virkeligheden er, hvis ikke du deler ud af dig selv. Man associerer tit ensomhed med det at være alene, men det passer ikke. Man kan godt være blandt mange venner og stadig føle sig ensom. Det har at gøre med, at man har vænnet sig til ikke at vise hvem man i virkeligheden er – af frygt for afvisning. Ensomhed opstår i mine øjne ofte på grund af denne frygt for følelsesmæssig nærhed og intimitet. Og hvis du ikke tør åbne op, fordi du er blevet såret, afvist og negligeret mange gange, så begår du en kæmpe fejl. De mennesker der har såret dig, har du sandsynligvis ikke nærkontakt med i hverdagen længere. Der er mulighed for nye relationer, for at række ud, for at blive næret og vokse – hvis du tør.

Handling skaber forandring

Hvilke tegn ser jeg så hos mine klienter, når de er på vej ud af isolationen, smerten, ensomheden? Det mest tydelige kendetegn er, at de handler. De gør noget nyt- noget, de ikke har haft energien eller modet til at gøre før: de rækker ud i det meget lille netværk de har. De er måske vant til slet ikke at holde jul længere, og inviterer pludselig selv nogen til jul, og åbner dermed deres hjem. Måske er det nogle få, gamle venner eller helt nye bekendtskaber, der endnu ikke er rigtige venskaber. Det kan også være, at de beslutter sig for at invitere folk til fødselsdag; nogle gange på Facebook, hvor de pludselig finder modet til at lave en åben invitation. Jeg får ind i mellem dette spørgsmål fra klienter, der ikke føler, at de har nogen overhovedet: ”Jamen hvordan skaber jeg lige nye venskaber, når jeg slet ingen har?” Svaret er, at det gør du ved alligevel at række ud mod verden – blot en lillefinger, men det skal komme fra dig. Du er nødt til selv at gøre et forsøg, og ikke give op fordi det ikke lykkes første eller anden gang. Jeg møder flere, der har ikke turdet tro på det før – og som får en succesoplevelse ved at turde at række ud mod andre. Efter den første positive oplevelse får de ofte mod på at gøre noget mere.

Det kan du selv gøre

Du har et ansvar for at finde fællesskaber med andre mennesker. Hvis du giver op, er det håbløsheden der råder. Hvis du tænker, at du ikke kan, er det hjælpeløsheden, der råder. Der er mange konkrete ting, du kan gøre for at bryde ud af ensomheden. Du kan begynde at lave frivilligt arbejde, melde dig ind i en forening eller starte på en hobby: keramik, maling, fotografi, vandreture, dykning osv. Det handler om at træde ud af sin komfortzone. Måske er der aktiviteter, du har for vane at sige nej til, som du kan begynde at sige ja til. Måske deltager du altid kun halvt eller på sidelinjen, og ved godt, at du kan byde mere ind med dig selv – eller svare mere åbent på personlige spørgsmål, når nogen forsøger at komme i kontakt med dig. På den måde kan du påbegynde en proces, hvor du skaber forbindelse mellem dig selv og andre mennesker.

De klienter, der kommer ud på den anden side, har en enorm stolthed over at de turde satse sig selv. De kan give sig selv et ægte og velment skulderklap: ”Det her jeg har gjort for mig selv.” De føler sig ikke længere værdiløse. Når du også selv tager de første skridt, vil du måske opdage, at du kan gå hjem fra et arrangement med andre mennesker og føle dig beriget og ikke ensom, selvom du går hjem alene. Vi kan næres og fyldes op af samvær med andre på en måde, som intet andet kan fylde os op, og det kan varme længe. Det er nemlig en tryg og for de fleste mennesker velkendt følelse: at opleve at være forbundet med andre. At andre ved, at man findes.

Blev du nysgerrig?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis artiklen har vakt din nysgerrighed, og hvis du kæmper med problematikker, der tærer på din livsglæde, så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale i telefonen. Jeg arbejder med alle psykologiske problematikker, og arbejder altid i dybden med de mennesker, der henvender sig.